Sci Fi Støj

Kan du heller ikke sove? Så kan løsningen være lige her. Ca. 10 timers ambient dronestøj, fra hver af disse sci-fi klassikere. Og du kan finde mange flere versioner her!

Telefon Tel Aviv: Dreams Are Not Enough

I fredags udkom ’Dreams Are Not Enough’; det første udspil siden 2009, som også var et skæbnesvangert år for Telefon Tel Aviv, da Charles Cooper afgik ved døden. Det tilbageværende bandmedlem, Joshua Eustis, har efter et soloalbum og et hav af musikalske samarbejder nu udgivet et album med afsæt i hvor det hele startede, udviklede- og har udviklet sig til. Charles Cooper med på albummet – og så alligevel ikke – udtrykt på mange smukke måder.

Du kan lytte til albummet her.

Jacob Berg Henriksen

FIXPUNKT: Julius Eastman - Evil Nigger + Crazy Nigger + Gay Guerrilla

Eastman's works often incorporate dramaturgical and suspenseful structures, slowly evolving and discordant aleatoric sections that symbolize self-doubt, trauma and mania, and deconstructed pop structures which repeat but dramatically evolve catchy riffs.

Sådan vælger Wikipedia at beskrive fænomenet Julius Eastman. Den amerikanske komponist, der igennem sit alt for korte liv, formåede at sætte sig selv og sit indiskutable talent for klassisk avantgade improvisation på verdenskortet.

Hans ofte provokerende og tilnærmelsesvis aggressive facon gjorde sig godt i de ofte bagudskuende og konservative miljøer omkring pianoimprovisation. Og hans åbenlyse homoseksualitet og kamp for disses rettigheder stak ligeledes ud fra normen, samt den kendsgerning at han tilbragte store dele af sit liv bag tremmer og på gaden. Eastman døde i 1990, 49 år gammel.
Nedenfor kan du nyde de tre nok mest berømte værker. Evil Nigger/ Gay Guerilla/ Crazy Nigger.
Alle spillet på fire flygler.

Anders Buhl

Head On - The Jesus and Mary Chain

The Jesus and Mary Chains's tredje album 'Automatic' fra 1989 er fyldt med stærke og ikke mindst cool popsange, men er også en anelse fersk i lyden. Trommerne er programerede og bassen spilles på keyboard og den dissonante og flossede feed-back lyd der kendetegnede specielt debuten 'Psychocandy' var tydeligvis på retræte. Der gik MTV i lortet og bandet huserede pludselig på diverse hitlister.
Et af de numre der fik vind i sejlene var 'Head On'. To år senere samlede et andet af datidens store alternative rockbands, Pixies, sangen op og gjorde den til et endnu større hit. Nu er tiden så kommet til. Ja David Hasselhoff. Det kan man mene meget om, men det er i hvert fald den nye single fra hans nye album 'Open Your Eyes', der udkommer i morgen. Nedenfor kan du lytte til alle tre versioner.
Anders Buhl

Insecure Men - Cliff Has Left the Bulding

Hammershøi - Fra lyset til mørket

Anders Buhl

Thurston Moore: Spirit Counsel

Thurston Moores nye opus er ikke sådan lige at anmelde. Vi taler tre selvstændige værker med en samlet spilletid på rundt regnet to en halv time. 'Alice Moki Jayne' -opkaldt efter henholdsvis John Coltrane, Don Cherry og Ornette Colemans hustruer - åbner showet og er det mest regulære værk, hvor det altid yderst velspillende band for frit løb.

'8 Spring Street'- opkaldt efter vennen og avantgardekunstneren Glen Blanca's New Yorker-adresse, er Thourston solo i en blodig magtkamp mellem det skønne og det totale støjkollaps.

Galaxies (Sky) er indspillet live i London og et masseslagsmål med 12 deltagere, blandt andet Susan Stenger, Rachel Aggs, Jonah Falco og selveste James Mccartney.

På fredag den 27. september står Thourston Moore og band på scenen i København på spillestedet Alice. Her vil han præsentere værket live. Det kunne godt gå hen og blive temmelig godt.
Du kan lytte til Spirit Counsel her!

Fra koncerten på Alice

Eric Fischl -Voyeurismens Mester

Der er noget bevidst belurende og stærkt smertefuldt upassende over amerikanske Eric Fischl's dovne forstadsbilleder. Vi er ofte i og omkring en pool, der jo ellers kalder på glæde, samværd og afslapning. Men ensomheden og den uforløste erotik spiller en støre rolle her. Se mere om Fischl her!

Alex Cameron: 'Jumping The Shark'

Det er sgu svært ikke at holde af Alex Cameron og hans vanvittige take på det moderne menneske, på godt og nok mest ondt. Særligt hans forrige plade 'Forced Witness' bliver fremhævet som hovedværket, som det nye album 'Miami Memories' ikke helt lever op til, i følge mange anmeldere.

Men jeg vil gerne slå et slag for debuet, 'Jumping The Shark', som ingen rigtig nævner, underligt nok. Her er masser af spydige betragtninger og vidunderlige sætninger at finde, men musikalsk er vi i et absolut mere minimalisktisk, synth-præget og underspillet univers. Det er lige præcis dér han rammer mig alleskarpest. Anders Buhl

CLASSIC: Brian Eno - The Big Ship

Jeg kunne have valgt så mange. Den gode Eno blev bare ved med at udfordre kunsten at skrive og producere en god popsang op gennem halvfjerdserne til han - efter min menig - peaker som solokunstner på 'Music For Airports' i 1978.

Her er vi midt i det hele, på et af de absolutte hovedværker 'Another Green World' fra 1975. Eno er i sit instrumentelle, eksperimenterende og ikke mindst melankolske hjørne.
Prøv at tag det nummer i øerne på en cykeltur gennem København i regnvejr.

Lucio Fontana

På denne dag i 1990 - Cocteau Twins - 'Heaven of Las Vegas'

Vores politiske ukorrekte filmarv

Filmcentralen og Cinemateket har ved hjælp af en tidslinje, samlet en håndfuld eksempler fra gamle danske film, der har det til fælles at den nok ikke ville gå i vores politiske korrekte og krænkelsesparate samtid. Se mere her!

Anders Buhl

FIXPUNKT: Dinosaur Jr. - 'You're Living all over me'

Da Dinosaur Jr. debuterede i 1985 -uden jr i bandnavnet - var de både famlende og noget uklare i udtrykket. Der var lige dele Niel Young og Sonic Youth referencer at spore, men måske ikke helt så meget Dinosaur Jr. endnu. Det blev der til gengæld lavet totalt om på da 'You're Living all over me' så dagens lys to år senere.

Den plade, som har dobbelt op på klassikerstatus i dag, satte den nye standard og definerede den amerikanske alternative rock. Der er ingen grund til at komme nærmere ind på hvilke senere bands der har tilkendegivet at lige præcis dén plade fik dem til at se det nye 'alternative' lys.

J. Mascis uimponerede slacker-vokal og overgrebsagtige guitareksplotioner, trommerslager Murph's buldrende trommer og Lou Barlows fandenivoldske basfigurer er ganske enkelt uimodståelig. Gruppen har efter min mening efterfølgende ikke formået at lave et album der kommer helt op på siden af dette mesterværk.
Lyt til 'Little Fury Things' her!
Og her fra CD-versionen af albummet en coverversion af Peter Frampton's uddødelige klassiker 'Show Me The Way'

Anders Buhl

STØJ

NU: Perfume Genius - Eye in the Wall

Classic: Elvis Costello - This Year's Girl (1978)

True Love Will Find You In The End - R.I.P. Daniel Johnston

       I dag mistede verdenen Daniel Johnston. Han fik 58 år på jorden.
Her er Crybabys take på hans vel nok mest kendte bedrift.


Og her en lille kortfilm om ham.

Gay Horror

        Da gode gamle Freddy Kruger tonede frem på det store lærred for anden gang - i 1985 - i 'Freddys Revenge', blev der ikke sparet på de homoerotiske undertoner. Faktisk er 'A Nightmare on Elm Street 2' kåret som den mest bøssede horrorfilm nogensinde. Du kan nyde den lige her.

FIXPUNKT: FAUST IV (1973)

Faust var nogle af pionerende inden for den tyske krautrock-scene i begyndelsen af 70'erne og allerede lidt af et kultnavn, da de efter en lang indspilningssession i England endelig smed dette legendariske album på gaden.

Trippet, stenet, dronet, groovy, støjende og skævt. Det er masser energier at finde her og ikke mindst en gennemgående legelyst.
Her kan du høre åbneren fra albummet, der bærer det sigende navn 'Krautrock'.

Anders Buhl

Jackie Shane - Transgender Soul

Mød Jackie Shane den amerikanske transseksuelle soul- og Rn'B dronning, der fik kæmpe betydning for Torontos musikscene i 1960'erne. Hun flyttede hertil og blev udover sit åbenlyse musikalske talent, en stor og vigtig figur i datidens hemmelige og temmelig uofficielle LGBTQ miljø.

Anders Buhl

FIXPUNKT: THE MODERN LOVERS (1976)

Ikke så meget bullshit. En af 1970'ernes absolut bedste rockplader, der bare bliver ved med at være underlig frisk og moderne i lyden. Jeg spillede selv She Cracked forleden som DJ og den tog dansegulvet ganske godt imod. 'She Cracked'

Anders Buhl

Jacob Dahlgren + Christian Lemmerz @ Copenhagen Contemporay

Gum Takes Tooth

'Their album ‘Arrow’ “taps back into a post-punk sense of dread and sonic freedom. It’s a totally modern sound with a vintage driven sense of disconnectedness to everything else'. Sådan skrev The Wire Magazine i starten af året om Gum Takes Tooth seneste album. Kunne ikke være mere enig. Her taler vi om et af dette års bedste album, indtil videre vel at mærke.
Anders Buhl

YOU AIN'T NO PUNK, YOU PUNK!

More than 40 years after the term exploded into the popular consciousnesses, people are still asking “What is punk?” Well, byNWR is answering this question in Volume 6: YOU AIN’T NO PUNK, YOU PUNK. Punk is more than mere music, or even a singularly defined aesthetic or attitude. Rather, it’s a chimerical sprit that can make almost anything – from the confrontational musical theatre of the Screamers, to the sleazoid cinema of Kroger Babb, to the honky-tonk rebellion of Gary Stewart.

Sådan indledes det nye punk-team på filminstruktør Nicolas Winding Refn's helt egen film streaming side, byNWR. Det lyder jo lovende. Og i det hele taget skal du tjekke den ud, hvis du er til lost b-film, Rape Torture og andre lækre ting fra VHS hyldernes mørkeste afkroge.
Se mere her: byNWR

'Det ble en rotte’ - Maia Kjeldset Siverts (Norsk bog fra Flamme Forlag)

Maia Kjeldset Siverts er Marguerite Duras på syre (ja, jeg synes faktisk også at hun skriver lige så godt). Men hvor Marguerite bruger direktheden som et understregende redskab, bruger Maia indirektheden. Alt lever og ånder i subteksten, river og flår. Personligt har jeg aldrig oplevet et sådant sammensurium af følelser, der egentligt burde udligne hinanden, men på en underfundig måde forstærkes heraf og hænger ved.

Som læser er det som om, at jeg undergår en akklimatisering – dikteret af Maia, på hendes præmisser – af de konventionelle begreber om hvordan det ene og det andet hør og bør være, eller føles; for eksempel, at noget jeg normalt ville opfatte som tragisk, opfatter jeg i Maias tekster som morsomt, forkert som rigtigt og så videre. Jeg undergår en Maia’sk normalisering. Hvordan hun gør det, ud over at være en dygtig forfatterinde, tror jeg har meget at gøre med, at hun på intet tidspunkt nærmer sig noget moralfunderet (tror også hun helt afholder sig fra negationer – sådan føler jeg det i hvert fald lige nu).

 Alt er intenst i denne kortprosatekstsamling, hvor alle teksterne er sammenhængende i et overordnet hele. Valøren for bogen i sit hele er særegen og pittoresk vibrerende, og jeg kan garantere dig lynhurtige og fortumlende skift, fremragende dialog, stemninger og virkeligheder du med stor sandsynlighed ikke har oplevet før, og meget andet. Bogen er til at købe i Møllegades Boghandel på Nørrebro i København. Den kan også købes fra forlagets hjemmeside: Flamme Forlag

Jacob Berg Henriksen

FIXPUNKT: 100 % Art School

Ofte nævnes de fire første Roxy Music album som de stærkeste i karrieren, hvilket jeg er helt enig i. Men det er uden tvivl dette, 'For Your Pleasure' (1972), der er deres stærkeste kort. Synergieffekten mellem Bryan Ferry, der helst ville være classic rock n' roll og Brian Eno, der stod for en mere avantgardeorienteret lyd, var uovertruffen.  Det er vildt, udsyret, farligt,  eksperimenterende og ikke mindst sexet. Det blev også det sidste album med Eno, han forlod bandet efter indspilningerne og kastede sig jo som bekendt ud i en bane- og genrebrydende solokarriere. Lyt til 'Beauty Queen' her. 

Anders Buhl

Abu Everyday