Filmen tager som bekendt løst sit udgangspunkt i en af mine helt store favoritter - Gerhard Richter. Den gode Hr. Richter var dog ikke helt så overbevist om at dette var tilfældet og har offentligt ved flere lejligheder været ude med skarp kritik.
Jeg var selv i et underligt limbo, da jeg på den ene side - qua min kæmpe fascination af Ricther - selvfølgelig var godt gammeldags nysgerrig. Men der er samtidig dømt melodramatik for fuld udblæsning, som for mit vedkommende gør selv den mest præcise gengivelse af et menneskes historie, underlig svær at identificere sig med. Filmen har øjensynligt et imponerede budget og production design og en ubegribelig smuk billedside. Periodisk er der sandelig også glimrende scener, specielt i den del af filmen - og Richters liv - hvor han drager til Düsseldorf og forsøger at implementere avantgarden og popkunsten i sit virke. Men den må ikke stå tilbage som den endelige fortælling om den måske nok største tyske billedkunstner fra det 20. århundrede.
Du kan selv gå på opdagelse i Ricthers univers her!
Anders Buhl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar