torsdag den 15. august 2019

Sparklehorse






















Den 6. marts 2010 tog Mark Linkous sit sidste åndedrag, umiddelbart før han - i gode venners lag - skød sig selv i brystet med en riffel. 47 år var hvad han nåede at have på jorden, men han efterlod sig fire glimrende plader under aliaset Spaklehorse, der vist nok var selvopfundet slang for motorcykel.
Linkous var i hele sit musiklaske virke dybt deprimeret, og nåede da også at være faretruende tæt på at dø, da han på turneen efter debutalbummet 'Vivadixiesubmarinetransmissionplot' faldt i en temmelig dyb søvn efter en mixture af valium og antidepressiv medicin.

Livet var ikke let, men heldigvis var hans musikalitet en form for terapi og ventil, som vi var mange der nød godt af i den forbandede ungdom. Han var både helt nedbarberet og nærmest underspillet country, med sin akustiske guitar og lo-fi slacker-rocket med fuld smadder på bandet. Og så var han ikke mindst en glimrende sangskriver og tekstforfatter.
'I left my baby on the side of the highway, She just couldn't see things my way'.
Someday I will Treat You Good

Anders Buhl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar