’Jeg hænger over gigantisk clairobscur, kalejdoskopisk kakofoni af lyd – poppende og knitrende mikroskopiske elementer, spruttende og sydende kolliderende partikler, skraldende detonationer. Jeg hænger over et oprørt hav og mærker disse stemmer i mylderet, aldrig med samme vægt, fraserende rapsodier tværs igennem hinanden – løsrevne musikstykker, cementeret enkeltstående i deres tildelte tid, koncentriske fra sin masse, sit legeme med sin uforanderlige grundmusik'.
Ovenstående
har Chris Douglas’ elektroniske musik engang fået mig til at skrive. Hvis jeg
skal beskrive hans musik mere konkret, så tænk på den mere ”udfordrende” musik
af legendariske Autechre, fjern så det direkte konventionelle i udtrykket og du
har Chris Douglas’ musikalske unikum, hvilket jeg indtil videre ikke har hørt
magen til, og det er for mit vedkommende en uudtømmelig inspirationskilde.
Apropos Autechre – så har de lejlighedsvist udtrykt den største ærbødighed over
for Chris Douglas.
’Feall
Beul’ og ’Alesolepsnenvejvos’, henholdvis fra august og juli, er Chris Douglas’
nyeste musikalske bidrag til hans igangværende oeuvre, og du kan lytte her og her:
Hvis du er helt på røven over hans musik, vil jeg anbefale
din videre færd med ‘Fuadain Liesmas’, ‘Fuadain Liesmas Appendages’, ‘Idioal
Oifrmech’ og ‘Benacah Drann Deachd’.
Jacob Berg Henriksen

Ingen kommentarer:
Send en kommentar