Jeg har egentlig ikke meget fidus til Placebo i dag, som jeg lidt har fornemmelsen af er blevet til en anelse patetisk emo-skygge af sig selv. Men denne plade fra 1998 - gruppens andet album- vil for altid stå som et ualmindelig godt og formativt værk for mig.
Her spiller latent teen angst, uforløst smertefuld kærlighed og ikke mindst god gedigen sangskrivning på smukkeste vis sammen. Du kan lytte til den her. Og debutpladen er absolut også et lyt/ genhør værd.
Anders Buhl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar